Om Forny.works
Forny er en lille en-mands virksomhed. Ideen bag forny.works er at forene kærligheden til bæredygtig mode og en hensigtsmæssig brug af naturens ressourcer. Gennem brug af rester fra mad, blomster og andre naturlige materialer, fornyer Forny.works Second hand og vintage tekstiler. Ved brug af primært bundle-dye teknikken, giver Forny.works nyt liv til gamle klæder og skaber ikke kun de smukkeste farver og mønstre på en unik og naturlig måde - her er også muligheden for at redde det tøj, der har fået uoprettelige skader i form af eksempelvis pletter. Dem tager planterne sig af J Plantefarvning er smuk og utilregnelig. Hvert produkt er 100 % unikt. Forny.works farver både proteinfibre (silke og uld), samt cellulose fibre (bomuld, hør, hamp, viskose eller bambus).Med undtagelsen af protein fibre og det naturlige farvemateriale (lusen cochnielle), er farveprocessen vegansk.Derudover vil den altid være baseret på genbrugsmaterialer. Lidt om processen… I Forny.works er plantefarvningen en kontinuerlig læringsproces, hvor ny viden og nye metoder afprøves. Forny opstod på baggrund af en straks forelskelse i bundledye og dets skønhed og mulighed for at arbejde bæredygtigt med mode. Med tiden er interessen for at gøre plantefarvningsprocessen endnu mere bæredygtig, også kommet til at handle om at raffinere metoderne, at have et lavt spild og ressourceforbrug i vand og elektricitet. I brugen af plantemateriale fokuseres der på ikke at plukke for mange blomster, men at efterlade til bierne. Heldigvis giver det bare flere blomster at der bliver plukket af dem, så det gøres ikke med dårlig samvittighed. Derudover går jeg efter de færdigblomstrede og nedfaldne blomster som bidrager med farven, men ikke giver et præcist aftryk af blomsten (også kaldet eco-print), hvorfor de ”færdige” blomster stadig egner sig rigtig godt til bundledye. Og der kan indsamles frø via afblomstrede planter, og gemmes til det følgende års farveplantnings have. Løgskaller giver fantastiske farver og mønstre og er et helt naturligt spildprodukt at bringe ind i plantefarvningen. Også avocado er populær i plantefarvning og giver flotte lyserøde farver. Men det er noget jeg sjældent spiser – mest af alt fordi den efterlader et stort klimaaftryk i form af vandforbrug og transport. Derudover egner den sig bedst til helfarvning. På sigt er mit mål at indgå i samarbejde med blomsterhandlere om at afhente ”affald” og halv-visne planter, samt eventuelt restauranter om at afhente løgskaller, avocado mm. Der er meget farverige ekstrakter og ikke hjemmehørende plantematerialer som f.eks. blåtræ, kraprod, ratanjerod, samt den pinkfarvende lus, cochenielle, som jeg må ofre mig og købe, sammen med bejdsen, Alun. I forhold til planter og brugen af blomster, så taler bundledye metoden særligt ind i en bæredygtig tilgang, idet metoden kræver brug af færre planter end ved helfarvning af tekstilerne. Forny.works arbejder af samme grund mindre med helfarvning, men arbejder ud fra genbrugstekstilets eksisterende farve – og lader blot magien i mønstrene fra bundledye tale sit eget sprog. Som udgangspunkt er bare det at forny gammelt tøj bæredygtigt, idet man forlænger tøjets levetid. Når man så kommer ind i processerne, så er processerne trods alt brug ressourcer. Eller hvert fald mere ressourcekrævende end jeg drømmer om, da der både er stort vandforbrug og strømforbrug i de skridt processen kræver, som er: -rensning -bejdse -farvning -vask Vandforbruget er en udfordring at begrænse – det arbejder jeg på og genbruger og forlænger den brugte vandmængde mest muligt, når jeg renser og bejdser. I forhold til strømforbruget arbejder jeg med at rense og bejdse tekstilerne uden opvarmning, hvorfor tid er en primærfaktor i forhold til mit ønske om at arbejde bæredygtigt. Både rensning og bejdse af tekstiler, er en proces der traditionelt set sker ved langsom opvarmning af tekstilet, hvorefter det simrer cirka en time, for deraf at sikre færrest mulige ujævnheder i farveprocessen. Rensning af tekstiler handler om at affedte tøjet og gøre det mere modtageligt for bejdse og dermed farve. Her bruges primært iblødsætning. Genbrugs tekstiler har færre rester af eventuelle tilsætningsstoffer fra tøjproduktionen, som kan give ujævnheder eller gøre tekstilet mindre modtagelig for farve. Det gør det også nemmere at undgå opvarmning. Rensning af tekstiler handler om at affedte tøjet og gøre det mere modtageligt for bejdse og dermed farve. Her bruges primært iblødsætning. Bejdsning af tekstiler foregår ved koldbejdsning, som foregår over minimum 24 timer, men gerne flere dage. Tekstilerne bejdses med Alun, som er en metalsalt. Tekstilerne opsuger salten og bliver modtagelige for farve. Det er et materiale jeg anvender med ok samvittighed, da processen efterlader så lidt alun i vandet at planter kan vandes med vandet. Derudover genbruges bejdsen og forlænges med alun, så længe vandet fortsat er brugbar (uden lugt mm). Mange plantefarvere er stor fan af at bejdse med soyamælk, for at holde processen så naturlig som mulig. Men brugen af soyamælk om den er købt eller hjemmelavet, kræver en del mælk og er i min optik ikke bæredygtig. Jeg arbejder derfor ikke med soyamælk som bejdsemiddel. Plantefarvning er ny proces hver gang. Jeg lærer hele tiden nyt, og læser hele tiden nyt. Jeg bliver indimellem skuffet, men oftest begejstres jeg over planternes fantastiske evne til at skabe noget så smukt! Jeg håber I kommer til at dele min begejstring med mig!
|